Legen

Legen er barnets vigtigste kilde til læring, og den er en forudsætning for en normal udvikling. Derfor lægger vi stor vægt på legen. Den er prioriteret meget højt som en vigtig del af børnehavebarnets udvikling.

I legen bearbejdes følelser og oplevelser, der har gjort indtryk. Barnet vil gennem legen integrere og fordøje sine indtryk. Ligesom vore natlige drømme er en bearbejdning af dagsbevidstheden, er legen en bearbejdning af oplevelser og indtryk. Begge funktioner vil altid forsøge at opretholde balancen i det enkelte menneske ligesom et pendul, der svinger.

I legen tilegner barnet sig nye færdigheder. Det efterligner først og fremmest far, mor og søskende i de mange rollelege, men også andre mennesker i dets nærhed efterlignes. Igennem legen får barnet efterhånden hold på sin egen identitet. Nye færdigheder integreres i legen, hvor de gentages igen og igen. At lege er at lære. Det er igennem legen, barnet socialiseres og udvikler venskaber.

I en legeproces står barnet som et naturligt centrum, og legen kan fortsætte i en uendelighed. Det ses også tit, hvordan legen flytter sig rundt i rummet. Flere og flere ting bliver inddraget. Stole, borde, tæpper, klodser, biler, dukker, kopper, bøger osv. I legens fordybelse og i den evige forvandling ligger spiren til den koncentrationsevne, som de skal bruge resten af livet.

Selvforglemmelsen og fordybelsen såvel i legen som i andre aktiviteter er meget vigtig at respektere.

I barndommen skal der gennemleves så uendelig mange læreprocesser, for at vi kan leve et rigt, nuanceret, ansvarligt og medmenneskeligt voksenliv.

Legene udvikles og nuanceres alt efter barnets udvikling og alder. Det lille barns leg er ren efterligning. Hvis den voksne f.eks. tørrer bord af, vil barnet også tørre bord af, side om side med den voksne. Det større barn, som beder om en klud og sæbevand, behøver ikke at have den voksne ved sin side her og nu, men efterligner arbejdsprocessen ud fra, hvad det har set tidligere.

I dukkekrogslegen, hvor “maden” tilberedes og serveres, vil den treårige konkret tage stenen eller kastanjen (maden) i munden, når der spises. Den fireårige vil lade, som om der spises og ikke putte stenen eller kastanjen i munden, mens den femårige vil være i stand til at spise uden nogen ting på tallerkenen. På dette tidspunkt er barnet i stand til at forestille sig ting, der slet ikke er der.

Ligeledes vil det treårige barn lege med det, det ser. “Åh, her er et bord, det skal vi bruge til bord” og derefter vende sig om og finde andre ting, der kan bruges i legen. Den treårige er meget konkret i sin leg og leger meget gerne lige op og ned af de ældre børn og påvirkes meget af deres leges stemninger.

Den fire-femårige er ikke så konkret. Et bord kan sagtens være en båd, hvis det vendes om, eller det kan være taget i hulen osv. Det fem-seksårige barn kan ud fra selvoplevede ting efterligne disse ved hjælp af tankevirksomhed: “I sommerferien så jeg en svævebane. Sådan en vil jeg lave, og til den skal jeg bruge et reb og en kurv”. Derefter vil barnet lede efter eller bede om reb og kurv og påbegynde sin leg, som så skal svare til forestillingen.