Adventsspiralen

Adventsspiralen holder vi i starten af december måned. Vi bruger den indsamlede gran og koglerne til at lave vores adventsspiral med. I Legestuen står et stort lys tændt i midten af en granspiral. Alle børn og voksne sidder i en kreds omkring granspiralen og synger advents- og julesange. De ældste børn, som har dyppet lys nogle dage forinden, går enkeltvis ind til det store lys i midten, hvor de tænder deres eget lys. Det er en stemningsfyldt oplevelse og en smuk opfølgning af Lanternefesten. Det store lys står tændt i Legestuen resten af måneden.